Perfekt havevejr

Havevejret er perfekt. Eller, vejret er perfekt for haven. Regn afløst af sol, afløst af regn, er perfekt for planterne når varmen også følger med. Så selvom man måske ikke lige jubler over det meget vekslende vejr, så er det faktisk fantastisk for havens trivsel (så længe skadedyrene afholder sig fra at komme for godt i gang). Det er selvfølgeligt sjovere når solen skinner mere, så man kan komme ud og lave noget. Men regnen for alting til at ranke sig af sundhed, og støvet skylles af bladene som står friskt grønne. Se billeder i videoen og i galleriet nederst.

I Japan har man en tradition for at overbruse gangene når der kommer gæster, så man får den her fornemmelse af renhed og friskhed som efter en regnbyge. Her klarer naturen det så selv p.t. hvilket er ganske godt efter en længere periode med tørke.

 

Træer sat på græs

Bonsaiene er trukket af stald, og sat på græs. Det beskyttende uopvarmede drivhus har huset træerne i skåle gennem vintermånederne, og er nu sat ud tidligere end nogen sinde før. I de 20 år jeg har dyrket bonsai, har jeg aldrig startet i slutningen af februar / starten af marts med at sætte træerne ud under åben himmel. Det meget milde vejr gør at jeg gør det nu, så træerne stille og roligt hærdes og springer ud sammen med resten af havens træer og planter. Kun hvis der kommer flere dages frost vil jeg sætte dem tilbage i drivhuset, hvilket tager en god halv times tid. Normalt bliver bonsai først sat ud hen i april, alt efter vejret.

Bonsai. Malus, Prydæble.
Bonsai. Malus, Prydæble med nye knopper parat til at åbne.

Der er også gang i blomstringen i forårslyng, og i peberbusken Daphne mezereum `Album` som altid starter blomstringen i februar. Blomsterne afløses af (giftige) gule bær henover sommeren.

L1010425
Forårslyng.
Peberbusk, Daphne mezereum `Album`.
Peberbusk, Daphne mezereum `Album`.