Haven er nice

Køligt men smukt vejr. Tulipanerne er i gang, nye hornvioler er plantet ud, de japanske ahorn springer ud og stauderne skyder nu også godt i vejret. Alt er godt.

Forår i luften

Thuja træ med smukke blomster.

Der er forår i luften. Alt spirer og gror i det lune vejr. Jord på fingrene og omstrukturering af enkelte bede er i gang. Nye Dahliaer af sorterne `Happy Days Purple` og `Night Queen` er kommet i potter, og afventer spiring. Alt er godt 🙂

 

Kompostjord, forår og hornvioler

Foråret ser ud til at bide sig fast. Selvom vi bor i det midtfynske hvor vinteren kan være en anelse koldere, og om sommeren en anelse varmere, end ved kystområderne, så er der mange tegn på forår.

God næringsrig kompostjord fordeles i bedene.
God næringsrig kompostjord fordeles i bedene.

Et af tegnene er når vi som bierne kommer frem fra vinterhiet og kaster os over haven som naboen beskriver os 🙂 I går (og i dag fortsætter vi) har vi luget bede, og fyldt ny jord på. Bedene er alle gennemgået med en kultivator, der løfter ukrudtet fri, lufter den øverste del af jorden uden at skade de planter, der skal blive. En god blanding af komposteret jord og hestegødning er tilført i et pænt lag. Bedene med grusstier omkring blev anlagt i sommeren og efteråret sidste år, og har nu brug for en god starthjælp.

Hornvioler til det hvide og det gule bed.
Hornvioler til det hvide og det gule bed.

Bedene er opdelt efter farver, som genspejles hen over midteraksen. De er opdelt i hvide, gule og blå/rødlige felter. Der er flyttet mange stauder rundt, og i år tilføres flere. Sommerblomster bliver sået, og i går satte vi hvide og gule hornvioler ud. Hornviolerne kommer igen da det er en staude (i modsætning til stedmoder), og den kaster også frø, så den kan sprede sig. Ved nattefrost klapper den måske lidt sammen, men rejser sig igen bagefter. Klip den gerne tilbage når den første store blomstring er ovre, da det sætter ny tættere vækst i gang plus en ny blomstring som resultat.