Sommeraften i haven

DSC02603

Der er noget særligt over de lune sommeraftener. Og det er ret svært at tage sig sammen til at gå indenfor igen. Hvis man lige ser bort fra dagens påvirkning af høfeberen, så er alt idyl.

Cottage Garden og frø

Marts må næsten være frøpeaket i havesæsonen. Der kan sås en mængde frø til forspiring på et lyst og lunt sted, inde eller i drivhus. Andre kan sås ude, lidt senere, og andre igen direkte på voksestedet .

L1010641

I går modtog vi et brev med frø, som den meget venlige Susanne Jensen fra http://solbakken1908.blogspot.dk/ har sendt helt gratis, og uden andet ønske end at man linker til siden. En lille pose frø er på vej den anden vej, som tak for gavmildheden, og på den måde får vi ekstra planter til haven. Og noget vi ikke lige havde haft i tankerne. Frøene blev sået her til morgen, og vi vil sende en venlig tanke, når de om nogle måneder står i den kommende Cottage Garden del af haven.

L1010639

Den engelske Cottage Garden stil passer fint til vores ældre gård. Cottage Gardens kan være mere eller mindre styrede arealer, med mere eller mindre symmetriske gangarealer. Fælles er at der er en meget stor blomsterrigdom og en stor frodighed, som kan virke ukontrolleret i sin fremtræden. Uanset om blomster og planter er indrettet bag stilrene buksbomhække, eller med snoede stier til at adskille bedene, er frodigheden det som giver fornemmelsen af en Cottage Garden. Samtidigt er idéen at man anvender genbrugte materialer når det er muligt, så haven fremstår etableret og gammel. Planter og frø avles så billigt som muligt, og derfor passer Susannes frøgave fint ind i tankegangen bag havestilen.

Haven foran huset som er ved at blive udviklet til engelsk Cottage Garden, er Lisbeths! Jo, jeg planter, etablerer gange, flytter stauder, sår frø m.m., men haven er Lisbeths J Vi har altid en lille sjov fight om hvem der har flest træer, og hvem der burde have haft dem. Vi har hver ”vores” haveområde vi dyrker pga. interesse for lige den del, men det hele er alligevel lavet i fællesskab og til lige stor fælles glæde. Min interesse er den mere stilfærdige japanske havestil, og bonsai. Men jeg er nøjagtigt lige så glad for, og interesseret i, den overvældende frodighed i en Cottage Garden. Det handler for mig mere om at rendyrke stilen, med et personligt præg, end at vælge det ene frem for det andet. Derfor er det dejligt at have en stor grund, hvor der er plads til at dele haven op i rum, og få meget forskellige oplevelser hvert sit sted. Så kan vi sætte os under blomsterfloret når humøret ender os derhen, eller tage en stille stund i den japanske havedel når der er behov for det.

L1010642