Sommeraften i haven

DSC02603

Der er noget særligt over de lune sommeraftener. Og det er ret svært at tage sig sammen til at gå indenfor igen. Hvis man lige ser bort fra dagens påvirkning af høfeberen, så er alt idyl.

Sidste morgen med frost

L1029299

Efter nogle dage med let nattefrost, ser det ud til at temperaturerne endeligt stiger. Så mens den sidste nats frost fordamper, er der lidt billeder fra gårsdagens solstrejf i haven. Den mørkerøde Magnolia er på vej uden frostskader, og vores store ukendte blomstrende buskagtige træ brillerer med dens hvide blomster. I følge overleveringen fra tidligere ejer af huset, en dansk kvinde der flyttede tilbage fra Canada, er det et træ plantet af frø hun tog med hjem fra Canada

.

 

Ny sti og trappe

 

l1026019

Februar er, så længe frosten ikke har magten, et udmærket tidspunkt at at lave nye anlæg i haven. Vi har manglet en lille genvej fra terrassen og ned i haven, og den er nu etableret. Der er lidt niveauforskel mellem terrassen og haven, så der skulle laves en sti / trappe som er stabil. Derfor er den støbt med beton og med trædesten af marksten. Underst er almindeligt hønsenet, for at styrke betonen så den ikke flækker med tiden. Det skal laves i plusgrader, så frost ikke sprænger evt. frysende vand i cementblandingen. Efterfølgende, når det hele er hærdet efter et par dage, renses overfladen med lidt saltsyre opblandet i vand, som fjerner den cementfilm der er tilbage.

Spæde forårstegn er også på vej, selvom der måske kommer et par frostnætter forude.

 

Vinter-stemning i haven

Sol, farver og frostvejr. Ja, tak. Alt er smukkere når det er vinter på den rigtige måde.

Have på godt et halvt år

I foråret gik vi igang med at skabe en helt ny have fra bunden, efter vi flyttede fra det midterste af Fyn, til det smukke Nordfyn. Der er sket meget på de måneder, og det er svært at huske hvordan der egentlig så ud, hvis ikke vi havde billederne til hjælp. I billedgalleriet et lille indtryk af udviklingen. Nu kan vi så bare vente på foråret og glæde os til at udvikle næste step, og nyde tilvæksten af det, der er etableret.

Tokonoma med lys

l1022176

Der er nu kommet lys i den Tokonoma jeg byggede færdig i sommers. Nu er det muligt at nyde en opstilling i den udendørs Tokonoma, i de mørkere aftener her i efteråret. Tokonomaen kan også ses inde fra huset. Dagens opstilling er en endnu ikke færdigudviklet Japansk Ahorn, men alligevel sat op pga. de fine efterårsfarver der er på vej.