Italienske have-vaser

DSC06387Wow! De have-vaser vi hjembragte fra vores ferie-tur til Toscana er nu anbragt på en midlertidig plads i haven. Og de er f….. flotte nu der er plantet hvid Agapantus, skærmliljer i dem. Senere flyttes de til sø-haven, der er ved at blive anlagt i den sydøstvendte del af haven. Søhaven beplantes med hvide og gule blomster, så det får den ro vi gerne vil have omkring søen.

DSC06388

Lige nu er de i venteposition, og er sat op på to sokler, der har ligget gemt under jorden i en del år, og blev fundet ved oprydningen da vi flyttede ind for halvandet år siden. Soklerne er i beton, men har en enkel dekoration og lidt gammel mos, som giver dem den patina som passer til vaserne.

Skærmliljerne vil også fungere fint når der ikke er blomst i dem, da de grønne blade er smukke i sig selv.

DSC06387

DSC06390

Sommerregn

Du danske sommer……. er fuld af regn. Man kunne godt forvente lidt mere af sommeren, – eller det gør jeg ihvertfald. Men når det nu skal regne, og bliver ved med at regne, så vælger jeg at gå ud i haven og nyde den stilhed og særlige stemning der er efter en nats sommerregn.

DSC05240

Imens afventer jeg solens tilbagevenden, og accepterer modstræbende at regnen ihvertfald er godt for planterne. Ikke mindst for mine bonsai, som trives vældig godt med afvekslende sol og regn. Bonsai er træer, der holdes i miniature størrelse ved omhyggelig klipning og kærlig pleje. Regnen gør dem godt, og letter min del af den daglige vanding.

DSC05236
Montbretia.

Min personlige favoritblomst er netop sprunget ud. Montbretia er en utroligt smuk eksotisk blomst med dens stærke dybe farve og elegante form. Dagen er reddet.

Den kan blomstre helt til oktober, og denne rød-orange sort Crocosmia × crocosmiiflora ‘Lucifer’ bliver ca. 80-90 cm høj. Den trives bedst i en jord der ikke for fugtig om vinteren, for knoldene kan rådne og skal så tages op. Men her står den perfekt på en beskyttet lun plads i en god let skovmuld.

Det er stadig en lille plante i haven, men den skal nok vokse til relativt hurtigt.

Den ene farve afløser den anden

Tulipanerne afløser hinanden og nye farver afløser de som afblomstrer. Magnolia og Japansk Kirsebær er på sit højeste lige nu, og så småt begynder de at drysse deres blomsterblade på jorden, hvor de vil danne et kortvarigt farvespil. Det er meget tydeligt at varmen, tiltagende lys og regn får det hele et gear op i vækst, og derfor er det vigtigt at være over ukrudtet så det ikke tager overhånd. I år er generalprøven, og næste år åbner vi så haven for havebesøg, når det hele lige har fået en sæson til at gro tættere.

Hvad skal der på?

– der skal fart på. Og det er der. Havens planter og træer har fart på, og mens jeg har fart på at arbejde med isolering af Lisbeths nye udvidede atelier til kunstskolen og Lisbeth gør klar til fernisering i Strandgalleriet i Skagen på torsdag, ja så tager vi os også lige tid til en kop kaffe og lidt tid i haven. Sådan så der i dag ud i Lisbeths have, med blomstrende tulipaner, narcisser, perlehyacinter, og stauder godt på vej.

L1011271

L1011250

L1011255

 

L1011263

L1011264

 

L1011275

L1011280

Frø i forårshumør

Frø er denne gang ikke frø som kan sås, men frø som svømmer. Vores hund Viola (tja, et blomsternavn er vel passende) fandt frøen som var faldet i et hul. Så da den havde gjort opmærksom på den fortabte frø, blev den flyttet til havedammen hvor den efter at have samlet sig lidt sammen, fandt sig til rette. Vi må se om den bliver.

L1011170
Blåaksene blomstrer.

Haven er i den grad vågnet efter den milde vinterdvale, og der er ikke megen større glæde end at se bladene folde sig ud og løgknoldene aflevere deres smukke blomsterstande. Det er tiden at få ukrudtet helt i bund lige nu, for så bliver det utroligt meget lettere at holde det væk resten af sæsonen.

L1011178 L1011177  L1011166 L1011165 L1011164 L1011163 L1011161

Haverundfart

Den daglige haverundfart serverer dugfriske oplevelser hver dag. Nye skud pibler op af jorden, og jeg kan faktisk ikke huske om vi har haft så tidligt et forår før. Her et par fotos fra roser der folder blade ud, og de smukke vibeæg der sammen med blå Anemone danner et fint lille forårs-tableau.

L1010652
Roserne er godt igang med væksten her midt i marts.
L1010659
Forglemmigej, Myosotis.
L1010662
Under jorden emmer det af liv, og selvom det ikke syner så meget endnu, vil der til sommer være en overflod af blomster. Derfor er der også gang i såningen af både stauder og sommerblomster.

 

L1010673
Peberbusk.

 

L1010675
Vibeæg (Fritillaria meleagris) og blå Anemone (Hepatica nobilis)

 

Blomster og kunstskole

Lyset var fantastisk her til morgen, hvor let nattefrost klarede luften. Påskeliljerne er sprunget ud, tulipanerne nærmest drøner op af jorden pga. lys og opvarmet jord. Krokus er i fuldt flor, bier summer omkring og belaster flyveegenskaberne med pollen, knopper på buske og træer svulmer. Med andre ord, foråret har holdt premiere uden tøven. Sjældent er det ihvertfald, at foråret har så meget fart på så tidligt.

L1010562
De småblomstrede påskeliljer er sprunget ud.

Kunstskole og haven http://sanvigs-kunstskole.com/

Vores have er naturligvis, som for de flestes vedkommende, anlagt for vores egen skyld. Men haven får nu en ekstra dimension. Udover lidt åben have, for at dele havens glæder med andre, så vil der i forbindelse med Lisbeths opstart af kunstskole til sommer, også være åbent for  kunstskole-deltagernes brug af haven. Haven kan på den måde få en ekstra dimension. Er du interesseret i kunstskolen, kan du læse mere om det på http://sanvigs-kunstskole.com/ hvor kurserne også kan reserveres. Lisbet er fuldtids kunstmaler og med mere end 25 års erfaring, kan du få mange gode råd med på vejen med din egen kunst. Der er også en Facebook side, hvor du kan se mere.

L1010546
Rosernes blade folder sig ud.

Så mens vi arbejder med haven, så arbejdes der også på højtryk med at udbygge atelieret så vi fra august kan byde kursusdeltagerne velkommen i både et hyggeligt lokale og i en inspirerende have. Billeder fra det kommer lidt senere.

Påskeliljer i fuldt flor.
Påskeliljer i fuldt flor.
Krokus i frostkoldt morgenlys.
Krokus i frostkoldt morgenlys.
Frøstandende fra efterårets afblomstrede høstanemoner står dekorativt tilbage efter vinteren og venter på at sprede sig.
Frøstandende fra efterårets afblomstrede høstanemoner står dekorativt tilbage efter vinteren og venter på at sprede sig.
Bøgehække plantet for 2 år siden.
Bøgehække plantet for 2 år siden.
L1010549
Rhododendron og græs med morgenens rimfrost.

L1010545

L1010538
Vintergækker sat her i foråret, som vil brede sig i løbet af de næste år.

 

L1010536

L1010533
Tja, katten hedder Chillum, og mere skal man ikke ligge i det.