Hver dag en ny blomst

DSC00844

Hver dag, en ny blomst. Der er ikke en havevandring uden der er dukket noget nyt op i haven. Med tanke på at haven blev anlagt for kun lige over et år siden, så går det faktisk meget godt. Næste step er at få anlagt en sø bag solterrassen. Mere om det projekt følger… 🙂 Men indimellem er det ligeså vigtigt at sidde stille, nyde en kop kaffe, og IKKE LAVE NOGET.

 

Får, skønhedsøje, låge og porte

Sommerferien har været lig med bygge og anlægsprojekter. Har vist tidl. nævnt at vi har en stor forkærlighed for låger. Der komme et rent låge-blogindlæg en anden gang. Sidst tilkomne låge fører ind til bonsaihaven. På lågen er udskåret logoet fra min hjemmeside (www.albekbonsai.com). Først tegnet op via en projektor, og så udskåret med en stiksav. Derefter grundigt malet med flere lag træbeskyttelse.

Logoet udskåret i lågen.
Logoet udskåret i lågen.

En ny port er det også blevet til med et let tag af bambus. Porten og taget har ikke nogen praktisk betydning, især fordi taget er konstrueret med bambuspinde, så der er ikke meget ly for regnen derunder. Men porten er en markering af at man forlader et rum og går ind i et andet. Ligesom en alm. dansk havelåge kan have samme betydning. Man oplever at man forlader et sted og går ind i en anden verden, når man passerer en låge, en port, eller bare en trædesten i jorden som markerer overgangen. Porten med den store låge ved indgangen til bonsaihaven har dog også den praktiske betydning, at man ikke umiddelbart kan se ind i haven udefra, og der kan låse af.

L1019405

Fårene har nydt den knap så varme sommerperiode på det sidste, og med udsigt over marker og skov har de vel heller ikke meget at klage over. Samtidigt bidrager de med liv på grunden, ikke mindst fra nysgerrige Bertha (det sorte får i familien), som altid kommer og ser hvad, der sker når vi er i gang med havesysler.

Får med egen udsigt.
Får med egen udsigt.

Dronningen af haven er den hjemmefrøsåede sommerblomst skønhedsøje (Coreopsis), som man kan være heldig frøsår sig selv og kommer igen hvis vinteren ikke er for hård. Den fylder efterhånden ud i en del af bedene, og frodigheden og de gule farver lyser op og er en daglig nydelse. De fortsætter lige til frosten lægger dem ned.

 

Den levende have

Regnen gjorde godt og nye blomster afløser gamle. Roserne tager over efter Rhododendron, og blandt træerne, er det nu det grønne løv som  dominerer nu hvor Magnoliaerne har smidt de sidste blomster.

L1018129

Omskifteligheden i haven er noget af det som giver glæde. Selvom man kan ærgre sig en smule over noget smukt forsvinder, så afløses det blot af noget nyt som man kan kaste sine øjne over. Den konstante forandring gør haven levende, og man lærer at sætte pris på de enkelte planters storhedstid så længe det varer. Ved siden af det, er der mere konstante planter, som f.eks.buksbom, der i mange måneder er stabilt grønne. Buksbom varer hele året, og er sammen med stedsegrønne træer med til at give et fast holdepunkt, imens alt det andet blomstrer, visner, dør og genopstår.

 

Der er ild i haven

Bålfadet blev sæsonindviet i aftes, hvor temperaturen var nærmest sommerlig. Med Rhododendron i blomst ledsaget af duften fra Viburnum-blomster.

Det er helt forfra

Mens foråret nærmer sig, kigger vi ud af vinduet og kigger på udfordringerne foran os. Vi er flyttet fra en egen-etableret have som egentlig var færdiganlagt og klar til at nyde, til vores nye domicil hvor der kun er en totalt forsømt og tilgroet have. Så forår og tiden efter vil man se os, hvis man kan for buskads og vildtvokset have, save, grave og plante. Der er nu også noget fascinerende ved at starte helt fra bunden, og vi er velsignet med mange gamle træer, hvor de fleste får lov at blive. En blanding af eg, bøg, ædelgraner, taks, ahorn, lærk m.m. gør haven interessant at bevæge sig rundt i.

Fårene er flyttet med fra vores tidligere “Haven i Freltofte” , og vi har meget større glæde af dem her, hvor de går rundt lige foran huset og udsigten over markerne. Ca. 4500 kvm grund, hvor noget er udlagt som skovstykke. En del indrettes som engelsk inspireret have, med grusstier, og et andet stykke inde i skoven, bliver til japansk have. Så er det bare om at komme igang.

 

Se hvad posten havde med i dag

Sidste sommer fik vi besøg af stylist Mette Helena Rasmussen og fotograf Tia Borgsmidt. De fik lavet nogle rigtig fine fotos af vores hjem, have, bonsai og Lisbeths atelier.

Lisbeth blev senere ringet op af journalist Mette Kirstine Brinch fra Hendes Verden, og alt sammen resulterede i denne fine artikel i denne uges Hendes Verden, som posten afleverede til os i dag. Dejligt med så god omtale 🙂