Sommeraften i haven

DSC02603

Der er noget særligt over de lune sommeraftener. Og det er ret svært at tage sig sammen til at gå indenfor igen. Hvis man lige ser bort fra dagens påvirkning af høfeberen, så er alt idyl.

Sommergult

DSC02502

Haven er gået i Breaking. Der er ihvertfald sommergult over det hele. Gul har ikke tidligere været en af favoritterne i “Lisbeths have”, men det har da ændret sig må man sige 🙂

Der findes så mange nuancer af gult, fra det næsten hvide til orangegult, og det lyser smukt op mellem mørkere blomster og blade.

Vand og ukrudt

Mængden af vand er tilsyneladende lig med mængden af ukrudt. Ukrudtet har været lidt vanskeligt at komme efter hele vejen rundt, da regnen, udover at opformere livsbetingelserne for ukrudtet, også har holdt havemenneskene inden døre noget af tiden. Slemt er det ikke rigtigt blevet da den centrale del af den relativt ny (lidt over et år gammel) anlagte have, er blevet holdt pænt henover foråret. Det sidste nøk er taget, og så er det bare at efterleve den gode haveregel om at tage hvad man ser på sin vej. Og det er ikke meget når staudebedene antager så eksplosiv en tilvækst som det er tilfældet i år.

 

DSC02483

Trods kulde-tilbageslag i foråret, så er de nye bede allerede fyldt op til bristepunktet. Ikke mindst er bedene nu ved selv at anlægge deres egen stil, ved at blande frøsåede planter af egen avl, med det mere etablerede. Det giver den naturlige frodighed og tilfældige skønhed, man ikke kan plante sig til sådan helt almindeligt mekanisk.

DSC02442

Sommerblomsten Skønhedsøje blevet forspiret indendøre i februar, men det var nu ikke nødvendigt, da den har spredt sine frø i store mængder, som nu gror tæt. Da de også står i vejen et par steder, er der nu tyndet ud, og småplanterne er flyttet til et tomt område. Gratis planter er altid velkomne.

DSC02460

Vi er indbudt til haveblogger træffet i Haveselskabet den 21. juni, men udlandsrejse og arbejdsrelaterede forpligtigelser adskiller os desværre for at være med. Med håb om deltagelse en anden gang.

På billederne ses resultatet af det som blev plantet sidste år, og tilført et par ekstra roser her i foråret.

 

 

 

 

 

En ny sten til vand

Vores årlige besøg i de Japanske Haver i Broby havde denne gang et ekstra formål. Nemlig at hente min fødselsdagsgave, som er en vandsten og bambusrør til etablering af Tsukubai.

En Tsukubai er et arrangement hvor evt. rislende vand løber ned i en vandbeholder, oftest lavet af granitsten. Her kan gæster traditionelt skylles hænderne ved at hælde vand over dem med en øse.

DSC02884
Tsukubai i Japan.

Vandet, der løber ned i vandbeholderen flyder over, og ned i et drænbed. Drænbedet kaldes også for havet og er arrangeret med småsten, der illuderer vand.

Det er som regel tilknyttet the ceremonien i Japan, men arrangementet ses også mange andre steder i de forskellige japanske havetyper. I forskellige haver har det nu en mere dekorativ funktion, end den traditionelle.

Tsukubai placeres gerne skyggefuldt sted i den japanske have hvor mos trives. Det tilfører den ønskede patina og alder.

Tilbage til den Japanske Have i Broby som vi besøger mindst en gang årligt. Jeg kommer der ofte et par gange, da vi har en tradition med at udstille bonsai. Det sker i år den 4. september. Se mere her https://fuchi-bonsai.com/kalender/

Vil du besøge haven er der mere info på De Japanske Havers hjemmeside http://www.dejapanskehaver.dk/

 

Haven skal bruges til andet end grønt

Haven er for os ikke kun et spørgsmål om at se på blomster. Havens rum skal bruges, til afslapning, som spisestue og til besøg. Der er ikke noget bedre end en dansk sommeraften med gæster, og lidt kitschede kulørte lamper i træet.

L1018991

Man kommer automatisk til at snakke om haven når man er i den, og selv besøgende som egentlig ikke er særligt haveinteresserede oplever glæden ved det alligevel. I aftes var det kollegaer fra arbejdet med påhæng, som var inviteret til sommerafslutning inden vi går på velfortjent sommerferie.

Regn = grønt = farver

Den seneste periodes regn sætter gang i haven. Når støvet vaskes af bladene står alting ekstra grønt og frodigt.

L1018973

Planterne vokser godt, og lige nu har vi egentlig ikke en fornemmelse af at haven blev anlagt for kun 4 måneder siden. Blomsterfloret er tiltagende og lover godt for fremtiden. Der er naturligvis huller indimellem, som venter på at stauder m.v. breder sig og vokser sammen. Men af erfaring ved vi også at det allerede næste år vil være fyldt ud.