Sommeraften i haven

DSC02603

Der er noget særligt over de lune sommeraftener. Og det er ret svært at tage sig sammen til at gå indenfor igen. Hvis man lige ser bort fra dagens påvirkning af høfeberen, så er alt idyl.

Sommergult

DSC02502

Haven er gået i Breaking. Der er ihvertfald sommergult over det hele. Gul har ikke tidligere været en af favoritterne i “Lisbeths have”, men det har da ændret sig må man sige 🙂

Der findes så mange nuancer af gult, fra det næsten hvide til orangegult, og det lyser smukt op mellem mørkere blomster og blade.

Vand og ukrudt

Mængden af vand er tilsyneladende lig med mængden af ukrudt. Ukrudtet har været lidt vanskeligt at komme efter hele vejen rundt, da regnen, udover at opformere livsbetingelserne for ukrudtet, også har holdt havemenneskene inden døre noget af tiden. Slemt er det ikke rigtigt blevet da den centrale del af den relativt ny (lidt over et år gammel) anlagte have, er blevet holdt pænt henover foråret. Det sidste nøk er taget, og så er det bare at efterleve den gode haveregel om at tage hvad man ser på sin vej. Og det er ikke meget når staudebedene antager så eksplosiv en tilvækst som det er tilfældet i år.

 

DSC02483

Trods kulde-tilbageslag i foråret, så er de nye bede allerede fyldt op til bristepunktet. Ikke mindst er bedene nu ved selv at anlægge deres egen stil, ved at blande frøsåede planter af egen avl, med det mere etablerede. Det giver den naturlige frodighed og tilfældige skønhed, man ikke kan plante sig til sådan helt almindeligt mekanisk.

DSC02442

Sommerblomsten Skønhedsøje blevet forspiret indendøre i februar, men det var nu ikke nødvendigt, da den har spredt sine frø i store mængder, som nu gror tæt. Da de også står i vejen et par steder, er der nu tyndet ud, og småplanterne er flyttet til et tomt område. Gratis planter er altid velkomne.

DSC02460

Vi er indbudt til haveblogger træffet i Haveselskabet den 21. juni, men udlandsrejse og arbejdsrelaterede forpligtigelser adskiller os desværre for at være med. Med håb om deltagelse en anden gang.

På billederne ses resultatet af det som blev plantet sidste år, og tilført et par ekstra roser her i foråret.

 

 

 

 

 

Perfekt havevejr

Havevejret er perfekt. Eller, vejret er perfekt for haven. Regn afløst af sol, afløst af regn, er perfekt for planterne når varmen også følger med. Så selvom man måske ikke lige jubler over det meget vekslende vejr, så er det faktisk fantastisk for havens trivsel (så længe skadedyrene afholder sig fra at komme for godt i gang). Det er selvfølgeligt sjovere når solen skinner mere, så man kan komme ud og lave noget. Men regnen for alting til at ranke sig af sundhed, og støvet skylles af bladene som står friskt grønne. Se billeder i videoen og i galleriet nederst.

I Japan har man en tradition for at overbruse gangene når der kommer gæster, så man får den her fornemmelse af renhed og friskhed som efter en regnbyge. Her klarer naturen det så selv p.t. hvilket er ganske godt efter en længere periode med tørke.

 

Sidste morgen med frost

L1029299

Efter nogle dage med let nattefrost, ser det ud til at temperaturerne endeligt stiger. Så mens den sidste nats frost fordamper, er der lidt billeder fra gårsdagens solstrejf i haven. Den mørkerøde Magnolia er på vej uden frostskader, og vores store ukendte blomstrende buskagtige træ brillerer med dens hvide blomster. I følge overleveringen fra tidligere ejer af huset, en dansk kvinde der flyttede tilbage fra Canada, er det et træ plantet af frø hun tog med hjem fra Canada

.

 

Leder efter forår

L1028463

Haveplanen er sakket bagud. Indrømmet. Regnvejr der afløser regnvejr er ikke lige det, som får sat skub i forårsklargøringen af haven. Ind imellem stråler moder sol, men ikke nok til at havebænkens restaurering kunne blive færdig (manglede også den rigtige skrue). Til gengæld gavner regnen planterne, og det hele blomstrer ikke af på en gang i det halvkølige vejr. Der er altid et eller andet der er godt.