Solopgang – solnedgang

De to bedste tidspunkter (at fotografere) i haven. Solen sætter sit lys på planterne, og der kommer spot på detaljerne. Især når lyset filtreres gennem træerne.

DSC06484Morgen- og aftenturen – også uden kamera – er godt for sjælen. Haven giver ro i sindet, og for mig er det en forstærkende oplevelse at tage billederne. Jeg lægger mærke til flere detaljer når jeg har sanserne åbne for motiver, og oplever alt mere intenst. På morgenturen er lyset lidt klarere og jeg får i tilgift duggen når det har været lidt køligt om natten. Det giver både dufte og smukke farver på planterne.

 

DSC06491

Om aftenen er det solnedgangens varme lys der dominerer når solen går ned bag bøgetræerne i vores lille skov.

Billeder fra i aftes og her til morgen.

Den helt store have

DSC05807Der er haver, som er et afgrænset område – oftest privat – hvor man indretter sig med det man bedst kan lide. Så er der den helt store “have”. Naturen, eller rettere kulturlandskabet. For det opdyrkede område, er jo skabt af os, og ikke af naturen. En stor del af det er til produktion, og det gælder både skov og marker. Nogle gange opnår det sin egen skønhed, f.eks. kigget ud over markerne her fra matriklen.DSC06140

 

På vores nylige tur til Italien var der også de her smukke syn ud over et kulturdyrket landskab, som næsten kunne minde om en stor have. Ihvertfald har Toscanas bakkede bjergsider en æstetisk skønhed, som kan give lige så meget nydelse og ro som opholdet i egen have.

DSC06375

Der dyrkes fortrinsvis oliven og druer, og de sirlige rækker af træer eller vinstokke danner fine mønstre i landskabet.

Italienske have-vaser

DSC06387Wow! De have-vaser vi hjembragte fra vores ferie-tur til Toscana er nu anbragt på en midlertidig plads i haven. Og de er f….. flotte nu der er plantet hvid Agapantus, skærmliljer i dem. Senere flyttes de til sø-haven, der er ved at blive anlagt i den sydøstvendte del af haven. Søhaven beplantes med hvide og gule blomster, så det får den ro vi gerne vil have omkring søen.

DSC06388

Lige nu er de i venteposition, og er sat op på to sokler, der har ligget gemt under jorden i en del år, og blev fundet ved oprydningen da vi flyttede ind for halvandet år siden. Soklerne er i beton, men har en enkel dekoration og lidt gammel mos, som giver dem den patina som passer til vaserne.

Skærmliljerne vil også fungere fint når der ikke er blomst i dem, da de grønne blade er smukke i sig selv.

DSC06387

DSC06390

Hvad vi laver i haven i august

jobs-augustAugust er ofte en dejlig måned her i landet, med gode temperaturer og hvor nogle planter har brugt midt-sommeren på at samle energi til ekstra blomstring. Der er masser af liv i haven, og her lidt af det vi laver i haven i august.

  • Vi gøder ikke længere roserne, da de så vil danne for svag vækst, der ikke er modstandsdygtigt overfor vinterkulden. De hærder langsom af henover efteråret og er klar til dvaleperioden .
  • Deadheading/fjernelse af visne blomster er stadigvæk en af de daglige havesysler. Når vi det ikke lever vi også fint med lidt færre blomster. I slutningen af august stopper vi med det på de planter vi ønsker skal danne frø til senere såning, som kan indsamles nu og i efteråret.
  • Liljerne blomstrerbedre det følgende år, hvis man fjerner visne blomsterhoveder nu.
  • Vi har Kamelia og Rhododendron, som skal have ekstra vanding hvis vejret ikke selv sørger for det. De skal have styrke til at danne næste års blomsterknopper.
  • Potter og krukker skal stadigvæk vandes og gødes, da der ikke er anden næring at få end den der tilføres.
  • Lavendler klippes efter blomstringen, og stiklinger kan tages til nye planter.
  • Buksbom har ofte en lille ekstra vækst i løbet af sommeren, så de klippes igen så de er klar til efteråret og vinteren. Klippes de for sent på året risikeres frostskader af for sent udviklet svag vækst.
  • Blåregn, Wisteria, trimmes efter blomstringen er slut. De mange løse sideskud der vokser fra midterstammes klippes tilbage til ca. 20 cm fra voksestedet (eller fire-fem bladpar).
  • Klatreroser og andre store buskroser, der kun blomstrer en gang og ikke er remonterende (roser de løbende sætter nye blomster), kan klippes let tilbage.
  • Stiklinger af pelargonier kan tages nu, og dyrkes til næste sæson i udestue, orangeri eller vinterhave.
  • dscf0003

 

Skønhedsøje – Coreopsis

Coreopsis x hybrida ‘Incredible’ – også kaldet skønhedsøje, har sit højedepunkt i august. Men de er altså allerede godt på vej i blomst. Vi har købt supplerende frø et par gange, men de et-årige sommerblomster selv-sår sig villigt, og frøene i jorden har overlevet selv rimeligt hård frost.

DSC05479

En af glæderne ved dem er at den gule sort vi har valgt, indimellem fremkommer med andre farver når bierne har besøgt dem og krydsbestøvet, eller ved alm. mutation hvor en anden farve slår igennem. Den mørkerøde blomst imellem alle de gule, er endda gul på undersiden af kronbladene når den vendes om.

DSC05483

Coreopsis giver haven en dejlig let og frodig stemning. Perfekt til Cottage-haven. Kigger man på de enkelte blomsters variationer, kan der være flere forskellige nuancer.

DSC05480

 

Får, skønhedsøje, låge og porte

Sommerferien har været lig med bygge og anlægsprojekter. Har vist tidl. nævnt at vi har en stor forkærlighed for låger. Der komme et rent låge-blogindlæg en anden gang. Sidst tilkomne låge fører ind til bonsaihaven. På lågen er udskåret logoet fra min hjemmeside (www.albekbonsai.com). Først tegnet op via en projektor, og så udskåret med en stiksav. Derefter grundigt malet med flere lag træbeskyttelse.

Logoet udskåret i lågen.
Logoet udskåret i lågen.

En ny port er det også blevet til med et let tag af bambus. Porten og taget har ikke nogen praktisk betydning, især fordi taget er konstrueret med bambuspinde, så der er ikke meget ly for regnen derunder. Men porten er en markering af at man forlader et rum og går ind i et andet. Ligesom en alm. dansk havelåge kan have samme betydning. Man oplever at man forlader et sted og går ind i en anden verden, når man passerer en låge, en port, eller bare en trædesten i jorden som markerer overgangen. Porten med den store låge ved indgangen til bonsaihaven har dog også den praktiske betydning, at man ikke umiddelbart kan se ind i haven udefra, og der kan låse af.

L1019405

Fårene har nydt den knap så varme sommerperiode på det sidste, og med udsigt over marker og skov har de vel heller ikke meget at klage over. Samtidigt bidrager de med liv på grunden, ikke mindst fra nysgerrige Bertha (det sorte får i familien), som altid kommer og ser hvad, der sker når vi er i gang med havesysler.

Får med egen udsigt.
Får med egen udsigt.

Dronningen af haven er den hjemmefrøsåede sommerblomst skønhedsøje (Coreopsis), som man kan være heldig frøsår sig selv og kommer igen hvis vinteren ikke er for hård. Den fylder efterhånden ud i en del af bedene, og frodigheden og de gule farver lyser op og er en daglig nydelse. De fortsætter lige til frosten lægger dem ned.

 

Et træ under armen

I dag tog vi vores træer under armen, og en tur med til De Japanske Haver i Broby på Fyn. Trods massivt regnvejr hele formiddagen, og lidt til, kom der et et pænt besøg for at se bonsai og få hjælp til medbragte træer.

30-L1015042

Udstillingen fik mange fine ord med på vejen, og de besøgende fik gode råd og konkrete saks-indgreb på træerne som en del af servicen. En dejlig dag med bonsai hvor de fleste blev inde i ly for den massive fugt fra oven.

Se mere om bonsai på www.fuchi-bonsai.com og www.bonsai-danmark.dk